Telefoner

Forfatter: lars@RNS.COM (Lars Poulsen)
Afsnit: Telefoner
Version: 1.1
Dato: 95-09-12
Charset: US-ASCII

Copyright 1994 Lars Poulsen (lars@beagle-ears.com) - Maa gerne kopieres uaendret
og maa citeres i uddrag i elektronisk post paa DANSK listen
(dansk-request@sysadmin.com).

Introduktion

Naar danskere flytter til udlandet, faar de sommetider oeje paa sjovt teknisk legetoej, som de gerne vil sende hjem til familje og venner i Danmark; eller hvis de er midlertidigt ude, vil man vide om det legetoej man har taenkt sig at koebe kan tages med hjem til Danmark naar man flytter hjem.

Almindelige Telefoner

Under denne overskrift, vil jeg diskutere

Faelles for alle konventionelle telefoner
Telefonapparater i bord- og vaegmodeller
Hoejttalende telefoner
Telefonsvarere
Private Telefoncentraler

Faelles for alle konventionelle telefoner

Faelles for de ovennaevnte apparater er at de tilsluttes det offentlige telefonnet og at centralen ikke kan se forskel paa dem. Alle telefoner drives af et ledningspar fra centralen, hvor der kommer 48V jaevnstroem ind, naar telefonen er afbrudt. Naar der ringes, sender centralen ca 90-110 V vekselstroem (20 Hz). Naar man laegger roeret paa, afbrydes forbindelsen gennem apparatet mellem de to ledninger (undtagen gennem ringeklokken, der er serieforbundet med en kondensator, saa der ikke kan gaa jaevnstroem igennem). Naar man loefter roeret, falder modstanden mellem tilslutningsledningerne til 600 ohm.

Typegodkendelser

I de fleste lande (inclusive Danmark, USA, Tyskland, England) er det nu saedvane at abonnenten selv skal koebe telefonapparatet, som skal vaere typegodkendt af Telestyrelsen i det land, hvor apparatet skal installeres. Hvert land har meget detaljerede forskrifter, som udstyret skal opfylde, og disse forskrifter er saaledes udformet, at hvis man skal opfylde dem til punkt og prikke, skal udstyret fremstilles specielt til hvert enkelt land. Forskellene er dog stort set uden praktisk betydning, saa med en passende forlaengerledning der kan faa stikket til at passe, vil alt udstyret virke overalt. Fejlbehaeftet udstyr kan dog vaere farligt baade for ejeren og telefonselskabets udstyr og personale. (Det er derfor der er godkendelskrav.) Hvis defekt udstyr, der ikke er lokalt godkendt forvolder skade, kan man komme gevaldigt i fedtefadet. Det er dog MEGET sjaeldent forekommende.

Lokale Stik

Hvert land bruger sin type stik. Normalt tilpasser man udstyret ved at koebe en forlaengerledning fra det land hvor udstyret kommer fra, og en fra det land hvor det skal installeres; klippe begge over, og splejse de to ledninger der faktisk bruges, sammen.

Danmark

I Danmark bruger man et stik, der er rundt, ca 25 mm i diameter, med tre flade ben (ca 10-12 mm lange, ca 2x7 mm tvaersnit) arrangeret i en hesteskoform med aabningen nedad.

De signalfoerende ledninger er i de to ben til siderne. Det midterste ben er jordforbundet, og bruges kun til "jordstart" i forbindelse med visse privatcentraler. Ledningen er normalt fastgjort til apparatet, og der sidder et hunstik paa vaeggen.

England

I England bruger man et stik, der ligner det amerikanske (bortset fra at den lille laasehage sidder paa siden i stedet for paa midten), men i stedet for de midterste traade, bruger man de to yderste traade.

Frankrig

I Frankrig bruger man et T-formet stik, ca 40 mm hoejt med 4 traade paa. Man bruger de to oeverste forbindelser.

USA

I USA bruger man et lille plastikstik ca 4x8 mm med 4 metaltraade paa den ene side og en holdeklips paa den anden side. Baade vaeggen og telefonapparatet har hunstik (med klipsen nedad), og forlaengerledninger har hanstik (krympet fast paa ledningen) i begge ender. To forlaengerledninger kan samles med en samlemuffe.

De signalfoerende ledninger er de to midterste.

Telefonapparater i bord- og vaegmodeller

Disse findes i mange priser og kvaliteter. Bemaerk at man i USA har et standardiseret vaegmonteringsbeslag, mans man andre steder saetter en skrue i vaeggen til at haenge apparatet paa.

Hoejttalende telefoner

Disse har ofte en stroemforsyning (gerne 9V) til at traekke forstaerkeren. Dette er normalt en lille transformerklods, som skal passe til den lokale netspaending (110V/220V).

Telefonsvarere

Disse har ofte en stroemforsyning (gerne 9V) til at traekke baandoptageren. Dette er normalt en lille transformerklods, som skal passe til den lokale netspaending (110V/220V).

Private Telefoncentraler

Privatcentraler er blevet saa billige, at de er i samme prisklasse som en video-baandoptager. De er i omtrent samme prisklasse i Danmark som i USA, saa der er ikke nogen speciel fordel ved at koebe dem i USA.

Hvis man har en teenager i huset, kan det vaere af interesse at faa en privatcentral saa man kan saette en kodelaas paa udlandssamtaler, og foere journal over opkald fra hvert enkelt lokalnummer saa man kan skrive en specificeret telefonregning. Mulighederne er endeloese.

En saerlig fordel ved en godkendt privatcentral, er at man lovligt kan installere udstyr der ikke er godkendt til det offentlige net paa den private side af centralen.

Modemer

For telefoncentralen er et modem ligesom en telefon. De samme hensyn gaelder som ovenfor anfoert.

Traadloese Telefoner

Herved forstaas et baerbart telefonapparat, der saelges sammen med en basis-station, der tilsluttes et almindeligt telefonstik, og hvor det baerbare apparat kan bruges indenfor en begraenset afstand (ca 100 meter) fra basisstationen.

Kort svar: Lad vaere med at flytte en traadloes telefon fra et land til et andet.

En traadloes telefon indeholder en radiosender, og som bekendt tager de skandinaviske myndigheder meget stramt paa radiospredningsloven. Man skal ikke regne med at kunne bruge en ulovlig radiosender uden at blive opdaget: Jeg har ladet mig fortaelle, at et af de frekvensbaand der i USA benyttes til traadloese telefoner (og garageaabnere, fjernstyret legetoej etc) i Skandinavien ligger midt i en af TV-kanalerne.

Traadloese telefoner findes i udgaver til flere frekvensbaand, i USA kan man finde foelgende:

1600 kHz/49 MHz - de aeldste i USA. 10 kanaler; ringe kvalitet.
46/49 MHz - bedre lydkvalitet, ofte FM. Mange aparater kan selv finde en ledig kanal.
900 MHz digital - god lydkvalitet, stoerre raekkevidde
900 MHz spread spectrum - nogenlunde aflytningssikker.

Mobiltelefoner

Der er flere forskellige mobiltelefonsystemer, som ikke er kompatible med hinanden, men indenfor hvert system kan man modtage gaester, ogsaa selv om telefonen er registreret et andet sted.

Her er nogen af systemerne:

NMT-450: Nordisk Mobiltelefon 450 MHz. Skandinavien, Oesteuropa.
NMT-900: Nordisk Mobiltelefon 900 MHz. Skandinavien, Oesteuropa.
AMPS, NAMPS: USA system. 875 MHz. USA, Canada, Japan.
HI-CAP: Japan's private system. 875 MHz.
GSM: Faelleseuropaeisk system. 900 MHz, time division multiplex digital.
CT2: Forskellige systemer der ligner hinanden men ikke er identiske. Kan dels bruges som traadloese hjemmetelefoner, dels sammen med mikroceller i byen hvor man kan ringe ud, men ikke modtage opkald. (Nogen apparater har dog en personsoeger indbygget.) Splinternyt og paa vej op i USA, kasseret i England (Rabbit Phone) og tilsyneladende i funktion i Amsterdam.
DECT: Digital European Cordless Telephone.
Et nyt faelleseuropaeisk CT2 system; foreloebig ved at blive rullet ud i form af traadloese privatcentraler for ca 100 lokalabonnenter; vil senere faa offentlige mikro-celler.

ISDN

En ny generation af telefoner, som giver 64kbps digital forbindelse fra ende til ende. Der er mindre variationer mellem apparater for forskellige lande, men der vil snart vaere kun eet europaeisk system og et amerikansk system.